Det store baneterræn opstod i 1907-09 som led i en samlet trafikplan. Oprindeligt var hele området vand, og strandkanten fulgte Sønder Boulevard, men det blev i 1890'erne opfyldt med jord. Et godsbanespor mellem Valby og Hovedbanegården var i 1909 blevet anlagt på en banevold igennem Kgs. Enghave.
I 1911 stod Københavns Hovedbanegård færdig, og derefter begyndte anlægget af 'Boulevardbanen' fra Hovedbanegården til Østerport. Det var en meget stor investering i infrastruktur, som var gjort nødvendig af Hovedstadens vækst. Det var en statslig investering, som støttede handelen og den industrielle udvikling i hele Danmark.
Centralværkstedet blev opført til vedligeholdelse og reparationer af DSB's materiel. Damplokomotiver kom til hovedeftersyn hvert 4. år, hvor de blev skilt ad, og alle dele blev renset og efterset. Nedenfor ses centralværkstedet med skydebroen til flytning af vogne og lokomotiver.
Mange andre bygninger blev opført på området, og næsten alle de gamle bygninger blev tegnet af Heinrich Wenck, Hovedbanegårdens arkitekt. Der var op til 1.400 ansatte på DSB’s centralværksted.
Centralværkstedet flyttede til nye værksteder i Århus, og stedet blev derefter i mange år brugt til istandsættelse af Jernbanemuseets mange veterantog.
Et lyntog fra 1935.
Damplokomotiver krævede masser af vand, og området havde derfor sine egne vandtårne til påfyldning.
Vi kender alle det smukke signaltårn, som i 2016 blev flyttet til Gedser, hvor det nu tjener som museum for Olsen Banden og tog.
Trælageret
DSB's baneområde havde fra starten 10 km skinnenet til rangering af godstog. I dag er godstogene væk - men hvad skal området, så bruges til?
Hjælpevognene var parat til at rykke ud ved sammenbrud, afsporinger og ulykker over hele landet. Her er det hjælpekranen i 2008. Også den er flyttet væk fra området.
De gule huse på Otto Busses Vej var bygget til personalet på hjælpevognene, så de hurtigt kunne rykke ud. I dag lejes boligerne ud til almindelige lejere. De er tegnet af arkitekterne Christian Brandstrup og Holger Rasmussen som også tegnede tjeneste-boliger for DSB mange andre steder.
Vesterbro Lokaludvalg har sat mange kræfter ind på at udvikle området, så man bevarer naturen og de historiske værdier til gavn for bydelens beboere, som har meget få grønne områder i nærheden. Men vil ejeren DSB give afkald på den store gevinst ved at sælge grundene til nyt etagebyggeri? Og vil kommunen sætte de politiske rammer i en lokalplan, som priotiterer natur, idrætspladser og historiske bygninger? Se mere om forslaget om Vester Remisepark her.
Farvefotos: Paul-Erik Lind